Fire typiske fejl: Undgå fælderne på elmarkedet

Ineffektiv administration, ufleksible systemer, dårligt styr på data og en ensidig satsning på den gode ide. Det er blot nogle af de mest almindelige faldgruber på det stadigt mere konkurrenceudsatte elmarked. Utility-ekspert Axel Sundström fortæller her, hvordan du kan undgå at ryge i fælden.

Fremtidens elhandel

Elhandel: Elkundernes krav til din virksomhed bliver hele tiden større. For at frigøre tid til at udvikle kundeoplevelsen gælder det derfor om at stase på de rigtige indsatser og arbejde effektivt.

Axel Sundström er ekspert i forsyningsbranchen og arbejder som Senior Manager Zynergy i it-koncernen EG.

I denne artikel lister han de vigtigste fælder på elmarkedet, som du som forsyningsvirksomhed bør undgå, hvis du vil have succuces på det konkurrenceudsatte elmarked.

 #1. Du har ikke styr på administrationen
Hvis du ikke har kontrol over de administrative rutiner, går det ud over effektiviteten. Typisk bliver omkostningerne ved fakturahåndteringen for stor på grund af for meget manuelt arbejde. Måske du skal overveje om din virksomhed skal outsource en del af opgaverne for at minimere administrationsomkostningerne.

Det er særligt vigtigt for små virksomheder, som har begrænsede ressourcer og for iværksættere.

- Fakturahåndtering er en process, der kræver erfarne medarbejdere. Du bør overveje, om det er værd at håndtere fakturaer internt, fremfor at fokusere på kundemødet og slippe for at bekymre dig om, hvorvidt kunderne får deres faktura til tiden, siger Axel Sundström.

#2. Du har et ufleksibelt system
Med et alt for stift og ufleksibelt system går det ud over udviklingen. Hvis du hele tiden må iværksætte et nyt it-projekt er risikoen for at din virksomhed taber fart og innovationskraften sygner hen. Derfor skal du sikre dig, at du har et system, hvor det er muligt at være på forkant med udviklingen.

- Med et stift system bliver det for dyrt for mange elhandlere at lægge nye tilbud frem. Det bliver også svært at komme først med nye produkter og nærme sig nye kundesegmenter, siger Axel Sundström.

#3. Du lægger alle dine æg i samme kurv
Mange gør fejlen at satse alt på en eneste ide. Men for at få held på markedet, gælder det om at have en stærk innovationskultur, så du hele tiden kan teste nye ideer.

Du skal også være opmærksom på at du ikke bare udpeger en enkelt som ansvarlig for innovationen i din virksomhed. Hele organisationen skal være gennemsyret af innovationskulturen.

- Markedet flytter sig hurtigt og er meget konkurrancebetonet. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden tør afprøver nyt muligheder og ikke er bange for at fejle.

Den kultur skal der være i organisationen, siger Axel Sundström.

#4. Du har ikke styr på dine data
Elmarkedet er præget af små marginaler. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan det går for virksomheden. Har du fx styr på hvilke kunder, som er mest lønsomme? Valide og lettilgængelige data er en grundlæggende forudsætning for at være konkurrencedygtig og for at kunne tilbyde de rigtige produkter til forbrugerne. Hvis du ikke har overblik og indsigt i dine egne data, risikerer du at miste kontrollen.

- Du skal have fuldstændig styr over, hvordan det går for virksomheden. Hvis du ikke ved, hvad du skal fokusere på risikerer du hurtigt at miste kontrollen. Hvordan det går for din virksomhed, skal ikke afgøres af heldet men af din indsigt i data, slutter Axel Sundström.