Digitaliseringsstrategi skal gøre dansk forsyningssektor mere effektiv

Danmark er så afhængig af en effektiv forsyningssektor, at der er behov for yderligere digitalisering af området, hvis det skal komme samfundet, virksomhederne og den enkelte borger til gode.

Gevinstgris

Data om forsyningssektoren har stor betydning, når kommunerne skal træffe beslutninger om fx by- og erhvervsudvikling eller fremtidssikre samfundskritisk infrastruktur.

Danmark har en egentlig digitaliseringsstrategi for forsyningsområdet.

I den seneste udgave af Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, "Et stærkere og mere trygt digitalt samfund 2016-2020, har det danske finansministerium, KL og Danske Regioner reserveret et helt afsnit på en strategi for digitalisering af forsyningsbranchen.

Af strategien fremgår, at samfundet er så afhængigt af en god og effektiv forsyningssektor, at der er behov for at øge digitaliseringen af området.

Forsyningsbranchen er vital
I 2014 udgjorde de samlede omkostninger til produktion inden for el, gas, fjernvarme, affald, vand og spildevand et milliardbeløb svarende til 2,5 pct. af den samlede danske økonomi. Data om forsyningssektoren har fx stor betydning, når kommunerne skal træffe beslutninger om by- og erhvervsudvikling eller fremtidssikre samfundskritisk infrastruktur, hedder det blandt andet i strategien.

I strategien pege man desuden på, at data om forsyningssektoren spiller en stor rolle i den offentlige sektors strategiske arbejde med en omkostningseffektiv omstilling af samfundet til mindre energiforbrug og mere produktion og brug af vedvarende energi.

Udfordringen er dog, at det kræver bedre og mere sammenhængende forsyningsdata, som både virksomheder, myndigheder og borgere kan stole og trække på, hedder det i strategien.

For selv om mange data allerede findes, kan det være svært at finde frem til data og genbruge dem på tværs af de forskellige it-løsninger og involverede parter, lige som det kan være svært og dyrt og vedligeholde de datasæt som det offentlige, virksomhederne og borgeren skal bruge. Åbne og kvalitetssikrede data er derfor en afgørende forudsætning for en effektiv produktion og forvaltning på forsyningsområdet.

Fire konkrete indsatser
I digitaliseringsstrategien er der udpeget fire konkrete indsatser, som skal understøtte arbejdet med udviklingen og digitalisering af forsyningssektoren i Danmark:

Fælles data om terræn, klima og vand
En sammenhængende dataforsyning for ajourførte terræn-, klima- og vanddata på tværs af sektorer skal bidrage til en mere effektiv forvaltning, understøtte de hyppige beredskabssituationer ved ekstremt vejr og fremme udviklingen af nye produkter og teknologier.

Åbne data om energiforsyning
Omstillingen til mere vedvarende energi har skabt en markant efterspørgsel på datadrevet beslutningsstøtte og redskaber til intelligent energistyring. 

Udveksling af data om nedgravet infrastruktur
Der skal etableres en digital platform for udveksling af data om nedgravet infrastruktur, der skal effektivisere arbejdsgange, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte synergi mellem forskellige forsyningsinfrastrukturer.

Samlet it-arkitektur for affaldsdata
Bedre data om affald vil betyde, at kommunerne kan planlægge, håndhæve og evaluere de kommunale affaldsordninger mere optimalt til gavn for borgere og virksomheder

Status efter første år
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev lanceret i maj 2017, og status efter første år er, at der på alle fire indsatsområder er sat gang i de første men spæde initiativer:

Fx er der nedsat en sekretariatsfunktion, der skal arbejde med fælles data om terræn, klima og vand, der har gennemført to workshops for hhv. offentlige og private interessenter. Formålet har været at identificere behov hos brugere af data. Næste skridt blive otte minianalyser, som skal redegøre for potentialerne ved mere dybdegående analyser og aktiviteter på de enkelte områder.

Vedrørende initiativet for åbne data om energiforsyning, er det foreløbig blevet til en analyse af potentialet for anvendelsen af data om energiforbrug i bygninger til at fremme energieffektiviseringer. I første omgang er det kun staten, som har været involveret i projektet, men i 2018 vil kommunerne og regionerne blive inddraget.

Den mest konkrete udmøntning af initiativer er sket i forhold til ønsket om udveksling af data om nedgravet infrastruktur.

Her er man godt igang med at etablere en digital platform for udveksling af data om nedgravet infrastruktur. Platformen skal effektivisere arbejdsgange, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte synergi mellem forskellige forsyningsinfrastrukturer. Samtiidg er der sat gang i en revision af regler og lovgivning på området. Efter planen skal der etableres et egentlig samgravningsmodul medio 2017 til at understøtte effektiv koordinering af gravearbejder.

Det eksisterende Ledningsejerregister er reguleret ved lov om registrering af ledningsejere. Initiativets udmøntning forudsætter en ændring af loven. Derfor blev der i efteråret 2016 påbegyndt aktiviteter med henblik på forberedelse af lovændringen.

Ligeledes, blev der igangsat aktiviteter med standardisering af ledningsoplysninger, som er relevant i fht. initiativet samt revision af LER-loven. Det forventes, at der medio 2017 etableres et samgravningsmodul.

Endelig er der er nedsat en særlig arbejds- og følgegruppe bestående af Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening med fokus på en samlet arkitektur for affaldsområdet. Projektet startede i januar 2017 og afsluttes december 2017.

Målet er en handlingsplan for en samlet it-arkitektur for affaldsdata, der peger på, hvordan der bedst sikres en smidig dataudveksling mellem de offentlige og øvrige it-systemer, der bliver brugt i affaldssektoren.

Regeringens politiske strategi
I kølvandet på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har den danske regering også lanceret sin egen forsyningsstrategi. Forsyningsstrategien omfatter både forsyning med energi, fjernvarme, og vand samt håndtering af affald og spildevand og strategien skal medvirke til at skabe økonomisk og samfundsmæssig værdi. 

Regeringens strategi bygger på fem hovedprincipper:

  1. Regeringen vil konkurrenceudsætte de dele af sektoren, som ikke udgør et naturligt monopol.
  2. Regeringen vil indføre en incitamentsbaseret økonomisk regulering - baseret på indtægtsrammer, benchmarking og effektiviseringskrav – for alle de naturlige monopoler på forsyningsområdet.
  3. Regeringen vil arbejde med, hvordan der kan sikres god selskabsledelse på forsyningsområdet.
  4. Regeringen har fokus på at fastholde den høje forsyningssikkerhed.
  5. Regeringen vil have en god regulering og et effektivt og transparent tilsyn

Denne forsyningsstrategi er til politisk debat i 2017.