Cloud definerer ny branchenorm, som gør veletablerede firmaer til oldtidsfund

Hvordan skaber man transformationen fra on-premise til cloud-løsninger uden at erfaring og tid går til spilde? Det er spørgsmålet, når du står overfor en fundamental ændring i it-infrastrukturen, der kan være afgørende for, om du beholder konkurrencekraften i markedet.

Cloud etablerer ny branchenorm

Anvendeligheden af cloudbaserede IT-systemer er steget kraftigt de seneste år, især efter Microsofts lancering af Dynamics 365. Dermed er skyen blevet en solid udfordrer til mange af de etablerede on-premise ERP-systemer – og det er netop nu ved at skabe helt nye branchenormer for anvendelsen og udnyttelsen af IT. Vi har talt med Bo Hjort Christensen, lektor hos Handelshøyskolen BI i Oslo, og fået hans model til digital transformation i overgangen fra on-premise til cloud-løsninger.

Ikke en bonus – et krav
I mange brancher har et solidt IT-grundlag længe været udgangspunktet for at være konkurrencedygtig. Men i de senere år er vigtigheden af at holde sig opdateret kun taget til. I detailhandlen ser vi, hvordan webshops tilpasses den enkelte kunde for at skabe den helt rigtige kundeoplevelse. Og i serviceindustrien begynder flere og flere at tilbyde proaktiv service, fordi sensorer monteret på udstyret kan forudse, hvornår de enkelte dele skal skiftes. Serviceniveauet stiger og manuelle processer automatiseres.

I fremtiden vil services og produkter baseret på kundedata ikke være en bonus, men et krav. Og det vil kun være muligt, hvis man har et velfungerende IT-system med et omfattende datagrundlag, som i fremtiden for mange kun kan skabes kosteffektivt i et cloud-setup. Og her halter mange virksomheder faretruende langt efter, mener Bo Hjort Christensen.

Ændring over tid
At gå fra en on-premises til en cloud-løsning sker nemlig ikke bare natten over. I en virksomhed er der mange indbyrdes afhængige it-systemer – og særligt ældre legacy-systemer vil ofte ikke være skabt til et cloud-setup. Derfor er det vigtigt at planlægge overgangen grundigt. For mange vil løsningen derfor blive en hybrid, hvor man kombinerer on-premise og en cloudbaseret leverancemodel og over tid flytter systemer i skyen, i takt med at de opgraderes eller udskiftes.

Teknologiskiftet til cloud kan dog vise sig at blive en udfordring for de etablerede selskaber. For formår man ikke tids nok at sætte strategisk retning og skabe en plan for overgangen til cloud, risikerer man at blive overhalet indenom af yngre selskaber, der hurtigt høster gevinsterne af den nye teknologi – simpelthen fordi de er født med den.

Derfor står virksomhederne overfor en svær opgave: At opgradere deres it-infrastruktur i et tilpas langsomt tempo til, at det kan ske sikkert og at der tages hensyn til historiske forhold i både produktions-, administrations- og it-afdelinger, men hurtigt nok til at forhindre, at konkurrenter ikke overhaler dem.

Udviklingen overhaler optimisterne
I lang tid har det dog ikke lignet et problem. For kun 2 år siden forudså selv de mest cloud-positive eksperter, at det store skift til skyen ville komme i 2020 – men ifølge Bo Hjort Christensen står eksempelvis SMV-markedet allerede i 2018 overfor store omvæltninger, hvor det ikke længere kan betale sig at overveje løsninger udenfor skyen. Og dermed er deadlinen pludselig rykket tæt på.

Eksempelvis vil man med Dynamics 365 kunne kombinere sine ERP, CRM og BI-systemer i en og samme skyløsning. Og med kombinationen af Office365 og Dynamics365 kan de fleste virksomheder flytte størstedelen af sine processer i skyen og blive et "all cloud company", hvilket betyder både omkostningsreduktioner, effektiviseringer og andre fordele i form af agilitet og skalérbarhed. Derfor vil virksomheder, der hænger i bremsen hurtigt mærke effekten på både effektiviteten og it-budgettet.

Den nye branchenorm
Skiftet fra On-premise til Cloud bliver det største teknologiske spring for virksomheder i de kommende år. Nye aktører vil hurtigt fange og udnytte mulighederne og som tidligere nævnt er spørgsmålet derfor, hvor hurtigt etablerede virksomheder i branchen skal agere for at følge med. En ting er dog sikkert: Langt de fleste virksomheder bliver nød til for alvor at sætte tempoet op på opgraderingen af deres it-systemer. Ellers risikerer de i bedste fald at miste konkurrencekraft og i værste fald at gå konkurs eller blive opkøbt af konkurrenterne.

Derfor er det nu og ikke om et år, at man seriøst skal overveje, hvordan man starter sin rejse mod Cloud – for om lidt er det for sent.