Cloudskolen del 1: Tre gode grunde til at gå i skyen for detailhandlere

Frigør ressourcer til innovation, styrk købsoplevelsen med integrerede data, og tilpas kapaciteten efter behov. Det er nogle af fordelene for detailhandlere, der vælger skyen. I den første del af artikelserien Skyskolen lister detaileksperten Magnus Moberger fra EG de tre vigtigste grunde til, at du skal tage skridtet.

Skyskolen del 1

Detailhandlen har historisk set ikke været hurtig til at tage ny teknologi til sig. Branchen er også præget af en modvilje mod at løbe for store risici. Det skyldes i udbredt grad, at værdien kan være svær at synliggøre, og at branchen er præget af lave marginaler og konstante forandringer.

På den anden side er detailhandlen i løbet af det sidste årti blevet vendt på hovedet – for hvor butikken før besluttede, hvad kunden kunne købe, er det i dag forbrugeren, der sidder med magten. Derfor skal man som retailer hele tiden være på tæerne – og her kommer fleksibiliteten og mulighederne i skyen ind.

Ved at placere de kritiske it-systemer i skyen ruster du virksomheden til fremtidens udfordringer. Og flytningen til skyen er ikke et spørgsmål "om", men "hvornår", fortæller Magnus Moberger, retailekspert i den Skandinaviske it-virksomhed EG.

I første del af vores serie Cloudskolen kigger vi derfor på, hvorfor detailhandlere skal satse på et it-system i skyen.

- Det ligger ikke i detailhandlerens natur af løbe risici. Sikkerhed er et vigtigt spørgsmål, som jeg oplever mange bekymre sig om, specielt når det gælder kundedata, selvom der findes undersøgelser, der viser, at skyen er sikrere end on premises. Der er også en stærk tendens til ikke at ville være de første. Tidligere var det ikke nødvendigt, eftersom butikkerne kun var afhængige af fysiske besøg. Nu er det afgørende for handelens overlevelse at udnytte de teknologiske muligheder, siger Magnus Moberger.

Derfor skal du som detailhandler satse på skyteknologien
Mange detailhandlere kæmper for at være innovative og nyskabende, som er vigtige faktorer, hvis man vil vinde kampen om kunderne på et stadig mere konkurrencepræget marked. Detailhandelen kæmper for at være hurtigreagerende, tilegne sig ny teknologi og tilpasse sig udviklingen. Detaileksperten Magnus Moberger lister tre gode grunde til, at du bør overveje en skybaseret løsning.

#1. Minimer dine omkostninger, og frigør ressourcer til innovation
Detailhandelen er konkurrencedomineret, og derfor gælder det om at analysere omkostningsstrukturen. Med en skybaseret løsning er det muligt at minimere dine omkostninger og skabe en strømlinet virksomhed, der gør organisationen fleksibel og innovativ. Du behøver fx ikke at tænke på vedligeholdelse og backup. Det er også muligt at mindske personaleomkostninger i it-afdelingen. På den måde kan du fokusere mindre på drift og administration til fordel for innovation. Det giver mulighed for at være hurtigere, forkorte time to market og skabe forudsætninger for at tilegne sig nye forretningsmodeller. På den måde kan du leve op til kundernes forventninger.

#2. Styrk købsoplevelsen med integrerede data og ensartet forretningslogik
En skybaseret løsning kan hjælpe dig med at udnytte ny teknologi, eftersom data kan indsamles fra flere kilder.

Det bliver enklere at arbejde med big data, når de integreres i skyen. Det kan fx handle om vejrdata, aktuelle begivenheder i nærområdet, trends i de sociale medier eller machine learning til produktanbefalinger. For at sikre samme niveau i købsoplevelsen i alle kanaler skal forretningslogikken være sammenhængende. Du skal også have adgang til informationer og ordrer i realtid, uanset hvor du møder kunden. Når dine systemer er sammenkoblede i skyen, bliver det lettere at samarbejde på tværs af systemgrænser. Det betyder, at du kan arbejde hurtigere, sikre en omnichannel-oplevelse og opfylde forbrugernes stigende forventninger til dig som detailhandler.

#3. Øg din fleksibilitet og skaf kapacitet, når du har brug for den
Mængden af data, som virksomheder genererer, fordobles hver 18. måned. For at sikre, at virksomheden ikke konstant vokser ud af it-systemet, gælder det om at tænke langsigtet. Med en skyløsning er det muligt at skalere op og ned, når der er behov for det, i stedet for at betale for mere kapacitet end virksomheden reelt har brug for. Med skyen kan du tilpasse kapaciteten og reagere hurtigt, når behovene ændrer sig. Detailhandelen kan drage nytte af dette på flere måder, fx ved udsalg, skiftende årstider samt nye trends og påvirkninger.

Gå ikke glip af næste del, hvor vi beskriver, hvordan du tager hul på rejsen mod skyen.

Annonce