5 trin til at skabe et succesfuldt loyalitetsprogram

At skabe et velfungerende loyalitetsprogram kan ofte være en udfordring. For det handler ikke bare om, hvad du sender ud, men også, hvad du samler ind.

Skab et succesfuldt loyalitetsprogram for detailhandlen

Med et loyalitetsprogram kan du effektivt belønne faste kunder, få kunderne til at vende tilbage og levere fremragende kundeservice. Det er dog ikke alle programmer, der rammer plet. Et dårligt udformet loyalitetsprogram kan ende med at blive et sort hul, som bliver en udgift for virksomheden i stedet for en fordel.

Her får du 5 tips til at bygge et succesfuldt loyalitetsprogram, der giver tilfredse kunder, som vender tilbage til din butik.

1. Vælg altid den enkle løsning
Fjern alle komplikationer og hindringer. Gør det nemt at tilmelde sig: Bed kun om de vigtigste oplysninger, og giv dine kunder mulighed for at tilmelde sig via flere kanaler – i dine fysiske butikker, i dine netbutikker og i din app.

Gør det enkelt at optjene point, og forklar dit belønningssystem klart og tydeligt. Dine kunder tilmelder sig kun, hvis de forstår, hvordan de optjener de belønninger, du tilbyder.

2. Markedsfør altid programmet over for dine kunder
Kunderne tilmelder sig kun, hvis de ved, at programmet eksisterer. Sørg for, at folk hører om det, og få dine medarbejdere med på vognen: Sørg for, at alle, der arbejder i din butik, kender til loyalitetsprogrammet og ved, hvordan det fungerer. Bed dine medarbejdere om at promovere loyalitetsprogrammet på købsstedet.

Styrk programmet ved at gøre det nemt for kunderne at fortælle andre om det. Inkluder funktioner og incitamenter, som opmuntrer eksisterende brugere til at dele programmet med deres venner via de sociale medier. En nylig undersøgelse viste, at indhold, der deles online, kan have større indflydelse end både prisen og brandet, og at det motiverer forbrugerne til at shoppe – og spendere – mere.

3. Brug altid dine kunders data til at yde bedre service
Anvend dit loyalitetsprogram til at indsamle og analysere vigtige kundedata. Sammenstil klubmedlemmernes online- og offlineoplysninger for at danne dig et komplet billede af dine kunder. Udnyt denne indsigt til at sende medlemmerne relevante tilbud og personligt tilpassede forslag. Undersøgelser har vist, at mere end 80 % af alle kunder er mere loyale over for forhandlere, der har sendt dem personligt tilpassede tilbud.

Lad dig ikke bremse af bekymringer om fortrolighed: Ifølge en nylig undersøgelse har 3 ud af 4 medlemmer af kundeklubber ikke noget imod, at deres indkøbsvaner bliver overvåget, hvis de til gengæld får personligt tilpassede rabatter og tilbud.

4. Beløn altid dine kunder på tværs af salgskanalerne
Stempelkortenes tid er forbi. I dag er kunderne på udkig efter en gnidningsfri brand-oplevelse, og dit loyalitetsprogram er ingen undtagelse. Brug programmet til at skabe en platform til kunderne på tværs af alle berøringsflader. Gør information om loyalitetsprogrammet og belønninger tilgængelige i flere formater, for eksempel i form af push-notifikationer, sms’er, e-mails eller via din loyalitets-app, alt efter hvad dine kunder foretrækker. Giv brugerne adgang til deres belønninger via flere kanaler, for eksempel ved at gøre det muligt at indløse vouchers i din app, i din onlineportal og i dine fysiske butikker.

5. Mål altid din succes
Hvad vil du opnå med dit loyalitetsprogram? Vil du øge kurvstørrelsen, have flere tilbagevendende kunder eller skaffe nye kunder? Identificer dine mål ved at opstille key performance indicators (KPI’er) og følge din fremgang. Sørg for, at dit loyalitetsprogram er udformet på en sådan måde, at det hjælper dig med at opnå dine mål. 

Denne blog blev først bragt første gang på LSretail.com den 25. august 2015