Forskere: Digital omstilling truer mindre danske produktionsvirksomheder

En stor del af danske produktionsvirksomheder mangler at digitalisere grundlæggende produktionsprocesser for ikke at stå uden en konkurrencedygtig forretningsmodel i fremtiden, lyder det fra to forskere og Dansk Industri.

Digital Omstilling

Billedtekst: Kilde: Danmarks Statistik, 2015

Mange danske produktionsvirksomheder mangler stadig at tage de første skridt ind i den digitale omstilling.

Sådan lyder budskabet fra to danske forskere og en repræsentant fra Dansk Industri, der især er bekymrede for fremtiden for de små og mellemstore produktionsvirksomheder (SMV’er) i landet.

»De fleste er klar over, at nu kører toget, men de er i vildrede over, hvor de konkret skal sætte i gang,« siger professor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, Charles Møller.

Automatisering, robotter, digitalisering af produktionsprocesser og utallige teknologier under begrebet Internet of Things og Industri 4.0 bliver slynget om sig med strøhånd for tiden. Og det skaber forvirring hos virksomheder, der sjældent har ressourcerne til at hoppe med på det hele ifølge professoren.

»Det er et puslespil, hvor første skridt er at have en digitaliseringsstrategi,« siger han og påpeger, at mange endnu ikke er kommet så langt.

Lav digitaliseringsgrad af SMV’er
Generelt er der stadig et stort potentiale for digitalisering i mange industrivirksomheder. Det halter blandt andet på områder, som ifølge branchedirektør i Dansk Industri, Adam Lebech, skal give produktionsvirksomhederne en konkurrencefordel i fremtiden.

Således var det i 2015 kun seks pct. af de danske industri-virksomheder, som gjorde brug af personaliserede produkter ifølge tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser også, at kun fem pct. af virksomhederne tilbød kunderne muligheden for at følge ordrerne på deres hjemmeside. Samtidig er blot en fjerdedel af virksomhederne i gang med e-salg og elektronisk informationsdeling mellem kunder og leverandører.

Alt dette ville måske ikke være så galt, hvis det blev fulgt op af investeringer. Men også her, tegner der sig en bekymrende tendens ifølge Adam Lebech. Generelt var der kun halvt så mange SMV’er som forventede at investere i teknologier som it, specialmaskiner, robotter og anden automatisering, end de større virksomheder med flere end 100 medarbejdere. Det viser en undersøgelse blandt 431 virksomheder, som Dansk Industri foretog tilbage i december 2015.

»Vi er bekymrede for, om SMV’erne kan følge med,« siger Adam Lebech og forklarer, at der er store forskelle mellem de enkelte virksomheder.

»Det er faktisk både overraskende, hvor mange der er rigtig langt fremme med big data, som betegner en relativt avanceret digitalisering, og hvor mange, der ikke engang har et website,« tilføjer han.

MMV'er halter efter på investeringer i teknologi

Nye forretningsmodeller på vej
Nogle produktionsvirksomheder vil skele nervøst til andre brancher, hvor digitaliseringen allerede har vendt hundrede år gamle forretningsmodeller på hovedet. Softwarevirksomheder som Airbnb har spist en stor del af hotellernes marked, mens især bankerne står i skudlinjen i de kommende år, hvor tusindvis af fintech-startups står i kø for at snuppe dele af deres forretning.

Helt så grelt kommer det dog ikke til at gå for produktionsvirksomhederne, mener Charles Møller. Fælles for de nye digitale spillere er, at deres produkt oftest kun består af software, som vil have svært ved at erstatte de fysiske produktionsanlæg. Det fritager dog ikke produktionsvirksomhederne fra indirekte at blive ramt af udviklingen.

»Det er mere værdikæderne, som kan blive disrupted, og jeg tror det kommer hurtigere, end vi forventer,« siger Charles Møller og bruger den stigende udbredelse af delebiler som et eksempel.

Tendensen til, at flere begynder at dele biler via tjenester som GoMore og DriveNow risikerer også at påvirke de produktionsvirksomheder, der laver bildele ifølge professoren. Når kapaciteten af de enkelte biler bliver bedre udnyttet, falder det samlede behov for biler således også, og dermed har virksomhederne færre dele at producere.

»Så skal virksomhederne finde en anden måde at tjene penge på, end at sælge styk-komponenter,« siger han og uddyber:

»Man skal finde en forretningsmodel, hvor man ikke kun skal lave produktet, men også forstå kundernes brug af det. Det er en kæmpe udfordring for produktionsvirksomheder, der normalt ikke er i direkte kontakt med kunderne.«

Datadrevne produkter er drilsk joker
I vindmøllebranchen er der allerede ved at blive taget hul på de nye forretningsmodeller. Både Vestas og Siemens Wind Power i Danmark er i gang med en omfattende omstilling fra blot at være vindmølleproducenter til også at blive servicevirksomheder. Titusindvis af vindmøller med millioner af sensorer giver virksomhederne et kæmpe datagrundlag, som de kan analysere ved hjælp af machine learning-teknikker og på den måde finde mønstre, man som menneskelig tekniker ville overse. På den måde kan virksomhederne finde fejl langt tidligere i møllerne og potentielt forlænge deres levetid.

Digital omstilling

Det er ifølge Adam Lebech netop et eksempel på, hvordan produktionsvirksomheder kan gentænke deres produkt ved at tænke data først og levere en løbende service. Selvom det umiddelbart lyder som en åbenlys god idé, så mener han, at mange produktionsvirksomheder tøver med at tage skridtet af én særlig grund.

»Nogle af de nye forretningsmodeller kan udhule indtjeningen på den eksisterende forretning,« siger han.

Eksempelvis vil vindmølleproducenterne risikere at sælge færre vindmøller, hvis deres analyse-service ender med at forlænge levetiden af de eksisterende møller.

»Når flere produktionsvirksomheder samtidig har svært ved at forudsige afkastet på investeringer i de nye teknologier, så ender de med at være mere tilbageholdende,« siger Adam Lebech og påpeger, at det tager tid at få de nye forretningsmodeller til at kaste profit af sig.

Alternativet er dog ofte værre, da det ifølge branchedirektøren indebærer konstante nedskæringer for at få prisen ned.

»Hvis du ikke investerer i digitale løsninger, har du et problem. For du kommer som dansk produktionsvirksomhed aldrig til at konkurrere på prisen,« siger han.

Det ses ikke mindst på markedet for termostater, hvor den intelligente termostat Nest for nylig gjorde sit indtog. Termostaten, der efter sigende er solgt i mere end en million eksemplarer, justerer automatisk temperaturen baseret på brugerens vaner, hvilket er med til at retfærdiggøre enhedsprisen på omkring 1750 kr. Med en pris for en traditionel termostat på omtrent 140 kr., illustrerer eksemplet det potentiale, der kan være i at tænke data ind i produkterne.

Nye processer giver brugertilpasning i industriel skala
Den digitale omstilling påvirker dog ikke kun produkter, men også selve processerne hos produktionsvirksomhederne ifølge Adam Lebech.

Går man ind på JYSK’s hjemmeside i dag for at bestille gardiner, kan få dem skræddersyet efter både størrelse og farve til type af topsyning og gardinstang - alt sammen direkte på hjemmesiden. Bestillingen er direkte integreret til producenten Decogroups it-systemer, som således kan sætte gang i produktionen af det enkelte gardin uden menneskelig indblanding.

Gardinerne er et eksempel på en større tendens mod at gøre produktionsprocesserne mere fleksible og modulariserede, så de kan håndtere brugertilpasninger i industriel skala, mener Thomas Ditlev Brunø, der er lektor på Aalborg Universitet og en del af industrinetværket MADE sammen med Charles Møller.

Fænomenet er ikke nyt. Det har i mange år været muligt at få produceret skræddersyede biler og computere.

»Men der er nu kommet flere produkter, hvor det er oplagt og nemt at gøre det. Så det bliver relevant for produktionsvirksomheder med lavere volumen,« siger Thomas Ditlev Brunø.

Både produktionsteknologier og it-værktøjer er blevet billigere og mere fleksible, og det har ifølge forskeren fået virksomheder til at få øjnene op for modulariseret produktion. Den kræver, at produkterne i første omgang er designet til at kunne tilpasses.

»De skal opbygges i moduler og være konstrueret ud fra en parametrisk model, hvor man fx kan indtaste længde og bredde, så der kommer et produktionsgrundlag ud til maskinen,« siger Thomas Ditlev Brunø.

Udstyret er i dag blevet så avanceret, at selv tøj kan skræddersyes automatisk af en robot. Det er et arbejde, der hidtil er blevet udført af lavt betalte arbejdere i lande som Indien og Sri Lanka, men det håber den danske systue Sylab at ændre på. Den åbnede i Ikast tidligere i år og har investeret i en robot, som kan skære tekstiler ud og producere individuelt tilpasset tøj ud fra maskinkoder.

»For mange brancher er det relativt nyt at kunne tilpasse i industriel skala. Men det kommer til at ramme alle brancher,« siger Thomas Ditlev Brunø.

Professor: Start med de simple teknologier
Charles MøllerFor de mange produktionsvirksomheder, der endnu ikke er kommet rigtigt i gang med den digitale omstilling, kan det virke overvældende at vælge, hvor man skal starte.

Det er dog ikke så vigtigt ifølge Charles Møller, sålænge man går i gang med det samme.

»Hvis man forsøger at vente, til man har et klart billede, kommer man aldrig nogen vegne,« siger han og tilføjer:

»Kunsten er at starte, så det ikke bliver stort og uoverkommeligt.«

Et af de første skridt kan ifølge professoren være noget så simpelt som at følge i lys-producenten Okholms fodspor. Virksomheden startede med at fjerne papirerne fra produktionen og erstatte dem med iPads.

Formålet er gradvist at digitalisere alle de interne processer, så man eksempelvis kan kigge ned i leverance- og produktionssystemerne i realtid og se, om en ordre er undervejs. På sigt er det nogle af de ting, der skal til for, at man som eksempelvis underleverandør til en større producent kan håndtere tilpasninger på enkeltstyk-niveau i produktionen frem for i batch.

»Der er mange virksomheder med gamle systemer, som er meget lidt realtidsorienterede, og hvor man skal udskrive mange papirer. Her er der mange simple forbedringer, som kan gøres,« siger Charles Møller.

Han anbefaler produktionsvirksomhederne at lade sig inspirere af simple webbaserede teknologier til at komme i gang. Det kan eksempelvis være protokoller fra de stigende mængder af smart home-gadgets som intelligente lyspærer og smartvægte.

»De er meget lidt omkostningstunge og kan hurtigere bruges til at skabe noget end de tunge industristandarder,« siger Charles Møller og henviser til blandt andet letvægtsprotokollen MQTT for små sensorer.

Fordelen er, at den er meget simpel og let at komme i gang med ifølge professoren. Omvendt er den også mere usikker.

»Mange ting går så rygende stærkt nu. Hvis der går endnu et halvt år, kommer der noget nyt. Derfor er det vigtigere at komme i gang nu end at vente på den store forkromede løsning,« siger han og afslutter:

»Undervejs lærer du noget om it, netværk og at arbejde mere dataorienteret. Det er typisk der, hvor man i den traditionelle maskinindustri ikke har så meget erfaring.«