Automationsbølgen blev hjulpet på vej af finanskrisen

Produktion? Det er da noget man outsourcer. Sådan var holdningen blandt politikere og topledere, imens jobbene langsomt forsvandt ud af landet før 2008. Men en finanskrise senere er det hele vendt på hovedet, fortæller Frank Faurholt, formand i Dansk Automationsselskab (DAu).

Automationsbølgen blev hjulpet på vej af finanskrisen

Intet er så skidt, at det ikke er godt for nogen eller noget. Det gælder endda også den finanskrise, der i 2008 rystede hele verden og de finansielle markeder. Konsekvenserne så vi blandt andet i Danmark, hvor industriarbejdspladserne, som før var forsvundet i små dryp, pludselig begyndte at fosse ud. En realitet, som pludselig fik både topledere i erhvervslivet og politikere op af stolene, fortæller Frank Faurholt, formand for Dansk Automationsselskab (DAu).

"Når en udvikling sker langsomt, så accepterer man det som facts. Sådan var det bare. Blev der lukket et skibsværft eller en fabrik? Jamen så måtte arbejderne uddanne sig til andre stillinger. Ingen så, at det var et tegn på et større, underliggende problem: Manglen på konkurrencekraft. På den måde var det muligvis endda en god ting, at vi fik en krise – for så sker tingene lige pludselig så hurtigt, at det bliver synligt for alle. Pludselig er det ikke bare 200 ansatte på en fabrik. Nu er det samfundet, der mister 100.000 arbejdspladser på få år. Og så kunne alle se, at det var en dårlig ide bare at flytte produktionen ud – for det blev en trussel for vores vækst og velstand," forklarer han.

Industri var usexet
Før finanskrisen satte ind kunne man ofte høre politikere og topledere gentage de samme ord: Danmark er et videnssamfund. Ideen var, at vi skulle være de kreative kræfter, imens lavtlønslande i Asien, Afrika eller Sydamerika kunne producere varerne.

"Man så på produktionsindustrien som en kedelig branche, med larm på produktionsgulvet og med lavtprofilerede jobs, mænd i blå kedeldragter og alt det der. De rigtig fine jobs, de lå jo i salg og marketing eller i direktionen. Det har handlet om at opbygge strategier for de produkter, vi sælger – produktionen og måske endda udviklingen af nye produkter så man, som noget der kunne outsources," siger Frank Faurholt.

Alt det ændrede sig, da finanskrisen ramte.
"Arbejdspladserne drønede ud af landet – og vi kunne pludselig se den kæmpe værditilvækst, som vi gik glip af, og som skulle danne grundlaget for vores velfærdssamfund. Og efter et par års choktilstand kom emnet på dagsordenen både på direktionsgangene, i bestyrelseslokalerne og i interesseorganisationerne," fortæller Frank Faurholt.

Automation og industri er blevet et fokuspunkt
Når vi som samfund i dag snakker om automation, Internet of Things og digital transformation, virker det logisk, at vi skal udvikle os for at konkurrere med lavtlønsøkonomier. Men det hele startede for kun 4-5 år siden, da især Tyskland for alvor sparkede gang i Industry 4.0-bølgen.

"Kulturen har ændret sig meget de sidste par år. Det er blevet "in" at snakke om produktion og automation. Før var det neutralt eller måske endda negativt. Nu er det noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Det er noget vi som samfund fokuserer på og investerer mange penge i. Og det startede paradoksalt nok med en økonomisk krise."