Flexafregning baner vejen for fremtiden

Opgraderingen af målernetværket og overgangen til flexafregning via DataHub er et stille teknologisk spring, der baner vejen for fremtidens forsyningsnet i Danmark.

Afregning-DataHub

Flexafregning betyder, at forbrugernes målere skal kunne fjernaflæses, så det er et farvel til tjansen med selv at aflæse måleren i kælderen. Foto: Colourbox

Flexafregning: Fra december 2017 har private danske elforbrugere teknisk set fået mulighed for at afregne deres elforbrug på timebasis. Landets forsyningsselskaber er i fuld gang med at forberede blandt andet elmålerne, så de kan aflevere de nødvendige data til den nationale database – DataHub. Flexafregning, som den nye afregningsmodel kaldes, afløser den nuværende skabelonafregning og varsler helt nye tider for det danske forsyningsmarked. 

- Flexafregning via DataHub for private elforbrugere er en teknisk enabler, der betyder, at vi som samfund på sigt bliver i stand til at realisere de mange visioner, vi har på forsyningsområdet og for den grønne omstilling, mener Martin Lervad Lundø, der som områdeleder hos Energinet er ansvarlig for DataHub:

- Det gælder fx tanken om at flytte forbruget fra dagtimer til nattetimer eller andre tidspunkter på døgnet, hvor strømmen er billig. Strømmen er oftest billig i perioder med meget VE-produktion.

Flexafregning er i sig selv ikke et højteknologisk projekt, men derimod forudsætningen for at kunne udvikle helt nye services på baggrund af data fra forsyningsselskaberne og DataHub, mener Martin Lervad Lundø.

 

DataHub samler data

DataHub er Danmarks samlede eldatabase over alle danske elkunder.

Alle elselskaber er forpligtede til at stille adgangen til rådighed for deres kunder, men via DataHub kan forbrugeren også få adgang til information om eget elforbrug og eventuelle aftaler, som man har lavet med danske elleverandører.

Den danske DataHub er ejet og drevet af Energinet og blev etableret i marts 2013. Det er Danmarks største register over forbrugernes energiforbrug. Den understøtter aktiviteterne på elmarkedet, håndterer og standardiserer fx leverandørskifte- og flytteprocesser og leverer målerdata til brug ved afregning.

 

Danmark i front

Med udbygningen af DataHub og forsyningsnettet til at understøtte flexafregning placerer Danmark sig igen solidt i det teknologiske førerfelt sammenlignet med andre lande i Europa og Skandinavien:

- Norge står med første version af en DataHub med udgangen af 2018, mens både Sverige og Finland tidligst vil have en sammenlignelig løsning klar med udgangen af 2020, så vi står rigtig godt rustet til fremtiden, mener Martin Lervad Lundø.

 

Udrulning efter planen

Da startskuddet til ordningen lød den 1. december 2017, havde forsyningsselskaberne indmeldt ca. 31.000 målepunkter til flexafregning.

- Helt efter planen, fastslår områdeleder Martin Lervad Lundø:

- Fra vores side har vi nemlig gjort det klart og fået håndslag på, at energiselskaberne skal være helt klar til flexafregning, før de melder kunderne ind til os.

Når først kunderne overgår fra skabelonafregning til flexafregning, fanger bordet nemlig. Alle forsyningsselskaberne har udarbejdet og fremlagt deres planer for, hvordan de vil være klar til udgangen af 2020, og foreløbig går alt efter planen, mener Martin Lervad Lundø.

Samtidig opgraderer og monitorerer Energinet kapaciteten på sin DataHub for at sikre, at den fremover kan håndtere de op imod 40 milliarder målerdata, som den i hvert fald teoretisk skal kunne behandle og håndtere årligt.

 

Forberedelse af it-systemerne

Generelt er it-leverandørerne færdige med at udvikle de nødvendige funktioner for henholdsvis netvirksomheder og elleverandører, så de kan sende og modtage de nye store mængder af data på timeniveau.

- Det kræver jo en høj grad af automatisering i forsendelsesleddet hos netvirksomheden og automatisering af korrektioner hos elleverandøren, forklarer Senior Product Manager Michael Haahr Troelsen fra EG:

- Begge markedsroller skal kunne håndtere at lave prissætning på timeniveau, og det kræver nye værktøjer til automatisk at fremskrive prisskabeloner uge for uge.

 

Udskiftning af elmålere

En anden forudsætning for, at de private elkunder kan flexafregne, er, at deres elmålere er fjernaflæste og understøtter flexafregning.

Dernæst skal de mange nye elmålere sættes op til at aflevere data til Energinets DataHub, så det løbende elforbrug kan afregnes.

Energi Danmark kan så afregne forbrugerens timeforbrug frem til den sidste dag i måneden baseret på de timeværdier, som kundens netselskab har indsendt til DataHub.

I grove træk indebærer konverteringsplanen for flexafregning, at der skal være ca. 1 million tilmeldte flexafregnede målepunkter i DataHub i efteråret 2018, 2 millioner i 2019 og alle 3,3 millioner danske målepunkter ved udgangen af 2020, hvor flexafregning skal være fuldt implementeret.

De fleste danske forsyningsselskaber er allerede langt med at få installeret fjernaflæste elmålere.

Det gælder dog ikke Danmarks største eldistributør Radius, tidligere DONG, som stadig planmæssigt er i gang med at udskifte 1 million målere på Sjælland, hvor selskabet hver dag udskifter mellem 1.500 og 2.000 målere for at nå i mål inden udgangen af 2020.

Allerede nu ser selskabet dog de nye forretningsmuligheder i timeafregning, idet det har varslet prisstigninger på el mellem klokken 17.00 og 20.00, når det er klar.

Radius tager i dag 37,5 øre for at levere en kilowatt-time.

Ifølge Danmarks Radio vil selskabet fordoble sin pris for at levere el til forbrugerne fra klokken 17.00 til 20.00 i vinterhalvåret.

Fremover vil prisen være 83,5 øre. Samtidig vil prisen i døgnets øvrige timer og hele sommerhalvåret falde til 32,5 øre.  

 

Den nationale energistrategi

Indførelsen af fjernaflæste elmålere er en del af Folketingets beslutning om, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050.

De fjernaflæste målere er et vigtigt led i den grønne omstilling, fordi man kan afregne el på timebasis og gøre det mere forståeligt for den enkelte kunde, hvordan energiforbruget fordeler sig over døgnet.

Målet er at bruge mindre strøm, men også at bruge strøm på de tidspunkter af dagen, hvor der er større kapacitet end forbrug, og dermed flytte forbruget væk fra spidsbelastningstidspunkterne.

På sin hjemmeside skriver EnergiFyn eksempelvis:

- Flexafregning er et vigtigt element i fremtidens intelligente energisystem. I Danmark og mange andre lande producerer vindmøller og solceller mere og mere strøm. Derfor bliver der også stadig større behov for, at vi som elkunder bliver mere fleksible og flytter en del af vores elforbrug væk fra de tidspunkter, hvor mange bruger strøm, og hvor vindmøller og solceller producerer begrænsede mængder strøm, og hen til de tidspunkter, hvor der er mindre belastning på elnettet, eller hvor vinden blæser, og solen skinner.

Det vil sige, at man fx kan lade sin vaskemaskine og opvaskemaskine køre om natten, hvor strømmen typisk er billigere end om dagen, og dermed spare penge.

 

Fordel for hvem?

For den enkelte forbruger er det stadig spørgsmålet, hvad man kan spare ved flexafregning, hvis man ikke lige er storkunde. Besparelsen vil afhænge af, hvor meget el man bruger, mulighederne for at flytte elforbruget, og hvor lang tid den enkelte forbruger vil investere i at følge med i prisudviklingen hen over døgnet.

Dansk Energis beregninger viser, at privatkunder, der ikke ændrer forbrugsvaner, hverken vil få en større eller en mindre elregning. 

Samme konklusion drager forsyningsselskabet Eniig:

- For en typisk privat forbruger vil elregningen ikke ændre sig ret meget, hvis man fortsætter med at bruge strøm som i dag. Ud fra de beregninger, vi har lavet, kan den samlede årlige regning stige eller falde med ca. 100 kr.

 Læs mere om forsyningsbranchen og afregningssystemer.