Digitalisering giver SMV 'er større muskler

Digitaliseringen giver små og mellemstore virksomheder samme muligheder og konkurrencekraft som langt større konkurrenter.

Digitalisering af SMV'er giver store muligheder

"Små og mellemstore virksomheder er motoren i Danmarks fremtidige velfærd. Derfor skal vi give dem de bedste muligheder for at indfri deres gevinstpotentiale," siger CEO Mikkel Bardram, EG.

Regeringens nye udspil, Strategi for Danmarks digitale vækst, skal gøre Danmark til en digital frontløber. Udspillet sætter blandt andet fokus på vigtigheden af at få digitaliseret de små og mellemstore virksomheder, som i forhold til både arbejdspladser og vækst er en af dansk erhvervslivs største styrker. Dette vil man primært gøre ved at tilbyde offentlig støtte til sparring og rådgivning vedrørende mulige digitaliseringsløsninger.

Strategi for Danmarks digitale vækst

En tiltrængt anerkendelse

Udspillet og processen er blevet fulgt tæt af Mikkel Bardram, CEO for EG, som leverer digitaliseringsløsninger til blandt andet håndværkere og frisører, produktionsvirksomheder, detailbranchen og en lang række offentlige kunder. "Vi har i mange år arbejdet med at levere digitaliseringsløsninger til netop de virksomheder, som regeringens udspil fokuserer på. Derfor ser vi selvfølgelig udspillet som en tiltrængt anerkendelse af SMV'ernes betydning for skabelse af arbejdspladser og fortsat vækst i Danmark," udtaler Mikkel Bardram.

Virksomhederne vil have konkrete løsninger

"Det er fint med sparring og rådgivning. Vores erfaring er dog, at det også er nødvendigt at tilbyde konkrete løsninger. De ledere, vi møder, er typisk meget pragmatiske og har hverken en lang tidshorisont eller den store kapital i ryggen. Til gengæld har de en god idé om, hvor de vil hen, og så har de naturligt nok fokus på, at investeringerne skal kunne betale sig. Derfor har lederne i høj grad også brug for at tale om konkrete løsninger med fagfolk med dyb brancheviden. Håndværkeren eller produktionsvirksomheden, som fx ønsker at digitalisere sin tilbuds- og indkøbsproces, forventer at få løsningen i dag, så den kan implementeres i morgen, og gevinsterne kan høstes i overmorgen. Desuden skal løsningen være til at betale, startomkostningerne skal være lave, og man vil kun betale for det, som man rent faktisk bruger.

Branchekendskab og respekt for behovet for at skabe målbare resultater er afgørende for succes hos virksomhedslederne. Mikkel Bardram, CEO, EG


Det samme gør sig gældende for detailbranchen. Her er der desuden endnu større fokus på at få mest muligt ud af sine kundedata. I hvert fald hos de virksomheder, som til fulde har forstået, at information om forbrugernes præferencer og købsprocesser er deres vigtigste ressource," forklarer Mikkel Bardram.

Viljen og beslutningskraften er stor

EG har gennem de seneste mange år arbejdet med udvikling, tilpasning og implementering af digitaliseringsløsninger for små og mellemstore virksomheder.

Danske virksomheder er langt fra så træge, som de af og til fremstilles. Mikkel Bardram, CEO, EG


"Ofte møder man fordommen om, at danske virksomheder er træge i forhold til at tænke nyt. Men vores erfaring er, at når kunderne ser, at man forstår deres branche og situation, så åbner de op. Og præsenterer man så en løsning, som giver umiddelbare økonomiske eller effektivitetsmæssige gevinster, og som samtidig er let at implementere og bruge, er der ikke langt fra tanke til digitalisering. Vi har flere gange oplevet virksomheder, som med udgangspunkt i en klar strategi og vilje til at igangsætte en fuld digitalisering har kunnet udfordre langt større virksomheder."

Sådan kommer du i gang:

  • Søg efter løsninger, der understøtter din branche
  • Vælg en leverandør, der kender din branche
  • Sørg for, at løsningen kan udvides i takt med din vækst
  • Betal kun for de elementer, du bruger
  • Kom i gang!


Massiv støtte til digitalisering af SMV'er

Regeringens udspil lægger op til, at der fra 2019 til 2021 skal investeres 20 millioner årligt i rådgivning og sparring med SMV. Til sammenligning bruger EG alene over 100 millioner årligt på udvikling af konkrete branchespecifikke løsninger. Mikkel Bardram afslutter: "Både regeringen, EG og den private sektor generelt investerer massivt i udvikling af digitaliseringsløsninger til SMV'er. Mit råd til alle ledere og øvrige ansvarlige i Danmarks SMV'er er enkelt: Kom i gang! Digitalisering af din virksomhed er den største forretningsmulighed derude lige nu. Og støtten fra både regeringen og den private sektor har aldrig været større."

Læs mere om, hvordan du indfrier din virksomheds digitale potentiale.
Eller hent guiden.