DI Digital Årsmøde 2018 – livlig debat og skarpe konklusioner

Kunne du ikke være med, så læs konklusionerne, og se uddybningen her.

Bardram DI 1

EG's CEO, Mikkel Bardram, uddyber sine holdninger om, hvordan man som kunde og leverandør sammen skaber et godt resultat. Foto: Brian Nebelong

Temaet for Dansk Industri Digital Årsmøde 2018 var "Digital Transformation – Digitalisering der skaber værdi". Deltagerne var topchefer fra den digitale branche og kunder og samarbejdspartnere fra både den private og den offentlige sektor.

Hvad gør vi, for at gevinsterne holder?

Som en del af årsdagen var Country Managing Director Philip Wiig, Accenture A/S, Country Director Lise Karstensen, Nokia Denmark A/S, direktør Thomas Fredenslund, Styrelsen for It og Læring, og CEO Mikkel Bardram, EG A/S, inviteret til at debattere emnet "Hvad gør vi, for at gevinsterne holder?"

Debatten var livlig med flere gode indspark, men alle kunne blive enige om, at lange kravspecifikationer og trusler om bod ikke er vejen frem mod at sikre et godt resultat, og at tilliden mellem kunde og leverandør skal være til stede, ellers bruger man energien på at overvåge og kontrollere i stedet for at samarbejde og udvikle.

I videoen nedenfor kan du se CEO for EG, Mikkel Bardram, uddybe debatten og de tre punkter, som han og EG ser som de vigtigste for et succesfuldt samarbejde og en værdiskabende løsning.

Hvordan kan man som leverandør være med til at fastholde gevinsterne?

Et andet vigtigt spørgsmål, som blev debatteret var: Hvordan kan man som leverandør være med til at fastholde gevinsterne?

I denne del af debatten var det tydeligt, at der ligger en vis udfordring i, at digitalisering og digital transformation ikke er projekter, der afsluttes, men i stedet hele tiden er under udvikling – hvilket betyder, at gevinstfastholdelsen også hele tiden er under udvikling.

Philip Wiig fra Accenture bemærkede en tendens til, at mange virksomheder kører med små projekter og Big Bets, hvor de små projekter hurtigt kan skaleres op eller ned, og Big Bets er der, hvor man lægger fokus på gevinsterne. "Samtidig er det tydeligt, at mange endnu afventer, at deres industris platform defineres".

Mikkel Bardrams input til debatten var, at der helt afgjort ligger en udfordring i at fastholde gevinster i en dynamisk verden. "Det, der var gevinsten eller businesscasen i går, kan ændre sig i morgen. Jeg tror derfor ikke, at man skal se det, som at man skal fastholde noget. Det handler om at have en it-platform og en leverandør, som kan sikre stabile og lave it-omkostninger, og som samtidig kan give en evnen til at være på forkant med sin branche innovations- og effektivitetsmæssigt. Fastholdelse af gevinster er med andre ord en dynamisk opgave, som kræver en leverandør, der kan udfordre, og en it-løsning, som er fleksibel."

Læs flere inspirerende indlæg og konklusioner fra debatten. 

Flere artikler om udvikling og fastholdelse af gevinsterne ved digitalisering og en digital transformation

Eller læs mere på Indfri dit digitale potentiale.

Annonce
Annonce