Sådan griber man digitaliseringen an i fødevareindustrien

I Glyngøre ligger en traditionel industrivirksomhed, der i årtier har fremstillet produktionsstyring og ventilationsanlæg til svine- og kyllingefarme. Virksomheden hedder Skov A/S og for godt ti år siden fik de en stor ordre om at levere udstyr til kyllingefarme i Østen. Men kunden efterspurgte også en mulighed for at visualisere deres data, så de bedre kunne overvåge produktionen.

Farming

DataForBusiness: Det var en øjenåbner for ledelsen om, at der måske var en god forretningsmodel i digitalisering af det mekaniske udstyr. Siden har det ført til en massiv digital satsning, og Skov A/S har i dag en IoT-platform, der giver deres kunder, som typisk er landmænd, fuldt overblik over produktionen. Det gælder lige fra styring af foder til viden om dyrenes vægt og dødelighed.

En anden virksomhed er startup-virksomheden Ceptu, der står bag app’en FieldSense, som Alexandra Instituttet i øjeblikket hjælper med at udnytte kunstig intelligens til automatisk genkendelse af markgrænser på satelitbilleder.

Ti anbefalinger
Begge virksomheder er gode eksempler på, hvordan teknologien kan skabe kvantespring, og de passer samtidig godt ind i de ti anbefalinger, som Panelet for Digital Vækst i Fødevareklyngen netop har lanceret.

Gør tillid og transparens til dansk fødevareklynges stærkeste konkurrencefordel, samarbejd tættere om data fra mark til butik og få flere unge med digitale kompetencer til at vælge en karriere inden for fødevareklyngen ved flere praktikpladser og flere uddannelsessamarbejder. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra panelet på, hvordan digitalisering kan løfte fødevareklyngen til nye højder.

Alexandra Instituttets vicedirektør, Anders Kofod-Petersen, har siddet med i panelet og har bl.a. bidraget med viden om kunstig intelligens, machine learning, sikkerhed og big data.

– Vi kan se, at de virksomheder, der kaster sig ud i digitalisering, ikke kun kan ramme andre kundegrupper og dermed måske sikre deres virksomheds levedygtighed. De kan også ende med at tjene flere penge på softwaredelen end på deres fysiske produkt. Kig derfor på, hvad der er af services, som man kan skabe ud fra produktet. En traktor er svær at disrupte i sig selv, men bliver den koblet til et økosystem, hvor landmanden kan opsamle data, så ligger konkurrencen lige pludselig på økosystemet, forklarer han.

Undersøgelser peger på, at produktiviteten kan hæves med 5 procent ved hjælp af big data, og at danske virksomheder kan forbedre indtjeningen med 30 mia. kr. om året ved digitalisering. Der er altså vækst og arbejdspladser på spil – også i fødevareerhvervet. Samtidig muliggør de digitale teknologier og de store mængder data en smartere produktion, så der kan produceres mere effektivt og miljøvenligt, fødevarekvaliteten kan forbedres og sundheden øges.

Panelets strategi for digitalisering i fødevareerhvervet består af 10 anbefalinger og 34 konkrete handlinger. Nogle af dem har politisk karakter, mens andre er rettet mod erhvervet selv. Anbefalinger skal også ses som en invitation til ministerier, myndigheder, virksomheder og organisationer om at samarbejde for at løfte den digitale dagsorden.

Se de ti anbefalinger her

Hold dig opdateret ...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til, hvordan du forankrer den digitale transformation i din virksomhed – direkte i din indbakke.