Personal Data Stores giver det enkelte individ fordelen

Specielt de sidste par år har vi set en række initiativer, der kan betegnes som en bevægelse hen mod en ny decentraliseret og gennemskuelig infrastruktur, der giver individer kontrol over egne data.

Dataetik11_Colourbox

Personal Data Stores kommer i mange forskellige versioner; som non-profits, co-operativer, statslige eller kommercielle. Foto:Colourbox

Dataetik: Den britiske platform Digi.me, der arbejder for at give individer fuld kontrol over deres data, er et populært investoremne.

I juni 2016 fik firmaet, med Julian Ranger i spidsen, 40 mio. kroner fra en investor til at udvikle platformen. Her kan brugerne samle fx deres finansielle og sundhedsmæssige data og selv sætte deres betingelser for eventuelt at dele eller ligefrem sælge det videre til virksomheder. Digi.me leverer også nye indsigter om en selv. Med samtykke kan Digi.me's virksomhedskunder dermed få adgang til ægte, opdaterede og detaljerige data. Digi.me, der har klare privacy-løfter, siger, de har over 400.000 brugere i 140 lande.

Digi.me har bygget sin tjeneste på baggrund af en vision om at ville give sine brugere kontrol over deres egne data. Det gør de ved hjælp af teknik og organisation.
Til forskel fra de fleste tjenesters tekniske infrastruktur, der er uigennemskuelig for brugerne, bygget på adgang og sporing af brugerens data, så har Digi.me bygget en infrastruktur, der som udgangspunkt respekterer individers ret til privatliv og som herudover giver dem værktøjerne til selv at få værdi ud af deres data.

Inden for specielt de sidste par år har vi set en række initiativer, der kan betegnes som en bevægelse hen mod en ny decentraliseret og gennemskuelig infrastruktur, der giver individer kontrol over egne data.

Bevægelsen, der især er igang i Europa, vil vende multinational bestemmelse til selvbestemmelse. Den er så ny, at den kaldes mange forskellige ting; Personal Data Stores (PDS), MyData, SelfData, Personal Information Management Systems, Vendor Relationsship Management etc.

Personal Data Stores kommer i mange forskellige versioner; som non-profits, co-operativer, statslige eller kommercielle. Men de fremhæver alle forskellige fordele ved den nye struktur til direkte gavn for det enkelte individ med det, man på engelsk kalder 'individual empowerment' som et pejlemærke for udviklingen af deres tjenester og produkter. Fx har individer mulighed for selv at bestemme graden af deres privatliv med en PDS. Individer skal selv have mulighed for at kontrollere, hvad de vil have frem og ikke frem.

Forbrugerne får kontrollen tilbage
Der er mange visioner i forhold til de måder, vi kan bruge data på til fordel for os selv som individer. Men i dag sidder store kommercielle virksomheder og staten på de mange data og bestemmer, hvad der er relevant for dig. Persondata er først og fremmest til gavn for de industrier eller stater, der kontrollerer dem – frem for at gavne personen selv.

Med Personal Data Stores bliver det lige omvendt. Individer får kontrol over egne data i relation til sundhed, penge, rejser, bolig, indkøb og andre persondata.
Ifølge den amerikanske forfatter til The Cluetrain Manifesto, Doc Searls, så kommer PDS-industrien til at få fat:

- Forbrugerne er trætte af uvelkommen overvågning af deres data, som fodres til datamøller, og så bliver brugt til personaliseret markedsføring med beskeder, som er forkerte det meste af tiden, siger han til cmo.com og fortsætter:

- Forbrugerne kommer til at agere mere selvstændigt og magtfuldt i forhold til at tage kontrollen tilbage.

Searls leder et projekt på Harvard University, ProjectVRM, som netop skal hjælpe forbrugerne med at tage kontrol over egne data.

PDS’erne bygger på en ide om at give brugerne en klarere forståelse af dataøkonomien og værdien af de data, som i dag er uigennemskuelig for individer. Flere peger også på, at der i det hele taget kan komme bedre personaliserede services ud af PDS-udviklingen, da brugerne med egenkontrol kan sikre, at data er korrekte og opdaterede og har indflydelse på, hvordan tjenester og features prioriteres.

I dag er personaliseringsalgoritmerne som Googles søgealgoritme og Facebooks nyhedsagoritme uigennemsigtige og uforståelige for den almindelige bruger. Man kan ikke se de data, der påvirker algoritmen, hvordan algoritmen arbejder, og hvordan ens data bruges. Samtidig er der ofte kommercielle interesser i de algoritmer, der udvælger og prioriterer indhold.

Med PDS'erne er der ikke kun gennemsigtighed og forståelse for, hvordan en virksomhed arbejder med ens data. De fleste PDS'er arbejder også med små tjenester, hvor brugerne kan optimere fx deres sundhed eller økonomi med deres data og dermed lærer at bruge data til egen fordel også.

Eksempler på Personal Data Stores:
Udover digi.me findes der fx PDS'er som

  • Data For Good Foundation (dansk),
  • Humada (US),
  • MyDex (UK),
  • MiData (UK statslig),
  • CitizenMe (UK),
  • Meeco (Aus),
  • Data Fairplay (Tyskland),
  • HealthBank.coop (Schweitz),
  • Personiq (Tyskland),
  • Cozy Cloud (Frankrig)
  • MesInfos (Frankrig),
  • DataCoup (US). 
Annonce
Relateret
Annonce