Kæmpe kompetencegab spænder ben for Industri 4.0

Regeringen bør oprette støtteordninger, der kan hjælpe danske virksomheder med at komme i gang med den fjerde industrielle revolution, mener dansk forsker.

Industri 4.0 illustration

Foto: Colourbox

De danske industrivirksomheder, specielt de små og mellemstore af slagsen, er slet ikke klar eller i bedste fald meget famlende over for Industri 4.0. Den fjerde industrielle revolution er ikke noget ukendt begreb for virksomhederne, men de har ingen strategi for investering i ny teknologi og nye produktionsmetoder. Det konkluderer en rapport fra Syddansk Universitet – "Industry 4.0 in Danish Industry" – som bl.a. Jan Stentoft, der er professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, står bag.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 270 danske industrivirksomheder, og den viser bl.a., at manglende kompetencer og et stort fokus på drift frem for udvikling er blandt de største barrierer for en større omfavnelse af de nye teknologier. Og det selvom investeringer i Industri 4.0 er en nødvendighed, hvis de danske virksomheder på længere sigt skal kunne bevare konkurrenceevnen, understreger Jan Stentoft, da TransformationTools.dk fanger ham på telefonen fra Kolding:

- Hvis du tager den store brede del af erhvervslivet, som består af midaldrende mænd og kvinder, så er der simpelthen et kæmpe kompetencegab. Der er en mangel på forståelse for, hvordan man kan bruge det her, siger professoren og nævner markedets ønske om øget personlig tilpasning af produkter, krav om hurtigere time-to-market og behovet for forbedret udnyttelse af ressourcer og materiale som blot nogle blandt de mange konkurrencefordele, virksomhederne kunne få gavn af, hvis de ville favne de nye teknologiske muligheder.

Det går for godt
De største danske virksomheder forstår godt udfordringen, og de har både ressourcerne og kompetencerne, herunder højtuddannede specialister, til at tænke strategisk og langsigtet, forklarer Jan Stentoft, men i de mindre virksomheder er videnniveauet ikke nær så højt, og så er de simpelthen ikke sultne nok, mener professoren:

- Virksomhederne har enormt travlt, og for nogle af dem gælder, at de ikke engang kan finde arbejdskraft. Det går ganske enkelt forrygende ude i industrien nu. Og når det nu går så godt, hvor mange af dem stopper så lige op og tænker på, hvad de skal gøre i forhold til Industri 4.0? Lige nu er den største barriere for innovation, at det går for godt, konstaterer han.

Statsstøtte
Men mange virksomheder ville nok være mere parate til at tage stilling til Industri 4.0, hvis de dels fik noget hjælp, og dels hvis emnet ikke virkede så komplekst.

- En væsentlig pointe i undersøgelsen er, at ikke alle virksomheder skal fokusere på de samme Industri 4.0-teknologier. Samtidig er der nogle virksomheder, der er mere konkurrenceudsatte end andre. Vi skal et spadestik dybere ned og ikke straks tro, at "ulven kommer". Det er eksempelvis ikke alle virksomheder, der kan få gavn af 3D-print-teknologi, fjernstyring etc. Det handler om at finde ud af i sin egen virksomhed, hvor det giver mening at arbejde med Industri 4.0, forklarer Jan Stentoft og tilføjer, at virksomhederne med fordel kunne hjælpe hinanden igennem processen.

Eksempelvis kunne de lokale erhvervskontorer facilitere, at virksomhederne kan gå sammen i klynger for i fællesskab at lære om de nye muligheder.


Regeringen bør give økonomisk støtte til ordninger, der hjælper danske industrivirksomheder i gang med Industri 4.0, mener professor Jan Stentoft.

Men der skal også penge på bordet, understreger Stentoft:
- Vi er allerede meget langt med digitaliseringen af samfundet, ikke mindst i forhold til virksomhedernes interaktion med myndighederne, og derfor bør man også gå det sidste skridt og stille sig selv spørgsmålet, hvad er det, vi skal leve af i fremtiden? Hvad er vores råstof her i Danmark, spørger han retorisk og svarer selv:

- Det er da vores gode hoveder og især vores kompetencer inden for digitalisering og it. Derfor bør man hjælpe den industri med statslige midler, mener han.

Det er nemlig en strukturel udfordring, understreger professoren, og derfor er det oplagt for regeringen at sætte ind, synes han. Men der er også behov for yderligere forskning, der kan få begrebet og teknologien mere ned på jorden og gøre den forståelig for folk. Vi kommer nemlig nemt til at skabe for meget hype og hysteri omkring Industri 4.0 og gøre fænomenet mere komplekst, end det egentlig er.

- Derfor er der i den grad også behov for at få gennemført noget forskning og få beskrevet de gode cases, som andre virksomheder kan lære af, afslutter han.

Annonce

Fakta
Hvad er Industri 4.0?
Begrebet dækker over, hvad man også kunne kalde den fjerde industrielle revolution. I begyndelsen af det 18. århundrede blev produktionen mekaniseret (den første industrielle revolution), og i slutningen af det 19. århundrede samt i begyndelsen af det 20. århundrede så samlebåndet dagens lys, og masseproduktionen var født (den anden industrielle revolution). Den tredje industrielle revolution skete i begyndelsen af 70'erne, hvor en høj grad af digitalisering blev en integreret del af produktionen.

Den fjerde revolution, Industri 4.0, indebærer at den fysiske verden (smarte objekter) integreres med de digitale systemer (internetteknologier). Hertil hører bl.a. (men ikke udelukkende) 3D-print-teknologi, Internet of Things (IoT), cloud-teknologi, lynhurtigt mobilt internet, kunstig intelligens (machine learning og AI), augmented reality (AR) samt avancerede, smarte robotter.

Kilde: Industry 4.0 in Danish Industry

Annonce