Cloud-skolen del 5: Cloud-myter i detailbranchen. Og hvorfor de ikke holder.

Forbrugerne forventer personlige og gnidningsfri købsoplevelser. For at kunne tilbyde og udnytte dette er en cloud-løsning nødvendig. Alligevel er mange i detailbranchen skeptiske overfor cloud-løsninger. Og forhindrer dermed sig selv i at give deres kunder en bedre kundeoplevelse.

Cloud-myter

Lad ikke myter om cloud-løsninger stå i vejen for en bedre kundeoplevelse. Foto: Colourbox.com

For at overleve i detailbranchen er det nødvendigt hele tiden at følge med og leve op til kundernes konstant stigende og skiftende forventninger til service og købsoplevelsen: Personlige tilbud og kommunikation, click-and-collect, online-offline shops, pop-up events. Og meget mere. For hele tiden at kunne følge udviklingen, er det nødvendigt med en teknisk løsning, som kan facilitere den konstante udvikling. Kort sagt: En cloud-løsning.

Alligevel er mange detailvirksomheder stadig skeptiske overfor cloud-løsninger. EG´s cloudekspert Jan Damkjær giver herunder sit bud på de cloud-myter, som han typisk møder – og hvad de bunder i. Sidst men ikke mindst giver Jan Damkjær sit bud på et succesrigt skifte til cloud.

 
Detailbranchens tre typiske cloud-myter

1. Cloud-løsninger er ikke sikre

Detailbranchens typiske indvending mod en cloudløsning handler om sikkerhed. Men EG´s cloudekspert Jan Damkjær skyder denne bekymring ned med det samme:   "Sikkerhedsspørgsmålet for cloud-løsninger er mere og mere et ikke-spørgsmål. Der er absolut ingen grund til at bekymre sig om sikkerheden i cloud-løsninger."

2. Den daglige drift er den vigtigste at fokusere på

Topledelsens primære fokus er typisk den daglige drift og virksomheden. Og det er rigtigt. Men det øger også risikoen for at misse de muligheder, som nye tekniske løsninger tilbyder.

"En cloudløsning giver helt nye forretningsmuligheder. Når dine data ligger i skyen, kan data samkøres og analyseres på tværs af alle butikker og hele værdikæden. Selv vareopfyldningen kan optimeres. Har man kun en traditionel server-løsning, tager de samme processer alt for lang tid", siger Jan Damkjær.

3. Cloud-løsninger er risikable

Mange mellemstore detailvirksomheder er bange for, at data og integrationer i en cloudløsning ikke vil fungere optimalt - og vælger derfor at afvente i stedet for at reagere. "Teknikken er virksomhedskritisk indenfor for detailbranchen, så virker it-løsningen ikke, mister man omsætning og indtægter med det samme. Derfor tror mange i detailbranchen, at cloudløsninger indebærer en unødig risiko," slutter Jan Damkjær.

Sådan lykkes du med et skifte til skyen

Når først man har forladt myterne, er der kun tilbage at komme i gang. Jan Damkjær fortæller her, hvordan du får den bedste proces

Fokuser på strategien

Start med en analyse af konkurrenterne og udarbejd en overordnet strategi for din digitale transformation. Herudfra kan I definere, hvilke digitale drivere der vil skabe mest værdi for virksomheden samt hvordan, I anvender dem til at opnå de opsatte mål. Husk at en cloud-løsning er en strategisk optimering – ikke en teknisk optimering.

Involver topledelsen

Topledelsen skal være ombord fra starten. De skal vide, at der er tale om forretningsudvikling, som de er ansvarlige for. Det er derfor også vigtigt, at topledelsen er åben overfor nye muligheder og forandringer. Og at de er klar over, at kundernes krav og behov hele tiden ændrer sig.

Vær klar til at udfordre forretningsmodellen
Forretningsmodeller ændrer sig hurtigere end nogensinde. Og følger man ikke med, risikerer man at markedet løber fra sig. For at lykkes skal man udfordre sin forretningsmodel og være klar til at tilpasse den til forbrugernes ønsker og krav. En cloud-løsning skal ses som værdiskabende forretningsudvikling – ikke som en it-mæssig udgift.  

Retailekspertens procestips:

  • Vælg en it-partner som ikke kun kan rådgive om teknik men også om forretningsudvikling.
  • Lav en road map, og sørg for at prioritere klart. Deler man samtidig indsatserne op i trin, bliver opgaven mere overskuelig.
  • Kortlæg konsekvenserne af den nye forretningsmodel. Og sørg for, at processer og alle systemer understøtter forandringerne. 

Hold dig opdateret ...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til, hvordan du forankrer den digitale transformation i din virksomhed – direkte i din indbakke.