Kunstig intelligens er sammen med big data nok den mest hypede og omtalte af de nye digitale begreber. Blandet andet fordi teknologierne bag kunstig intelligens åbner enorme muligheder for effektiviserings- og kvalitetsgevinster i både den private og den offentlige sektor.

Men en anden årsag til den megen omtale er også de skræmmebilleder og den deraf afledte frygt, som meningsdannere, medier og politikere skaber ved at fremstille kunstig intelligens som en trussel mod både arbejdspladser, sikkerhed og i sidste ende samfundet. Skræmmebilleder og frygt, som i meget høj grad skyldes uvidenhed om de teknologier, som kunstig intelligens bygger på.

Kunstig intelligens blev født i 30'erne – ikke i går

Tanken om, hvorvidt det er muligt at skabe en form for kunstig intelligens, opstod i kølvandet på den engelske filosof Thomas Hobbes' arbejde i 1600-tallet. I sit filosofiske værk "De Corpore" konkluderer Hobbes blandt andet, at "to reason therefore is the same as to add or to subtract", hvilket åbner mulighed for, at maskiner kan tænke, da det jo netop er evnen til at "lægge til og trække fra" i meget stor skala, som er maskinernes største styrke.

Læs også: Big data: Hvad er det egentlig?

Machine learning er allerede en del af vores hverdag

I 1930'erne udviklede Alan M. Turing en maskine, der for første gang gjorde det muligt i princippet at udregne enhver matematisk algoritme ved at følge en formel mekanisk proces. Fra Turing-maskinen er der en lige linje til "supercomputeren" Deep Blue, der som den første computer nogensinde vandt et parti skak over skak-geniet Garri Gasparov. Det var en verdenssensation i 1997, men her i 2018 møder vi hver eneste dag tjenester baseret på den samme kombination af store mængder data og algoritmer. Fx når musiktjenesten Spotify anbefaler os nye playlister baseret på vores lyttemønster, eller når Zalando målretter sine tilbud til os ud fra vores tidligere køb. Om det er springer til B5 eller sneakers til 299.-, så bygger anbefalingen grundlæggende på den variant af kunstig intelligens, som kaldes machine learning.

Læs også: Kunstig intelligens: Hvad er det, og hvad kan du bruge det til?

Deep learning vil ændre fremtiden

Her i 2018 er en anden af teknologierne bag kunstig intelligens stadig kun i sin vorden. Men for mig at se, er der ingen tvivl om, at vi inden for de næste 10 år vil opleve store ændringer i vores hverdag baseret på deep learning. Deep learning er en teknologi, som gør computere i stand til at tage selvstændige beslutninger i forhold til scenarier og situationer, som computeren ikke før har oplevet. Lige nu er forsøgene med selvkørende biler det bedste eksempel på brugen af deep learning. Men jeg er overbevist om, at vi snart vil se robotter, som er i stand til at udføre kompliceret kirurgi uden at miste koncentrationen eller ryste på hånden. Eller husholdningsrobotter, som selv finder ud af, hvilke hylder det giver mest mening at placere mors computer og lillebrors legetøj på.

Læs også: Big data, machine learning og artificial intelligence vil ændre vores liv

Det giver ikke mening at forbyde et begreb

Flere politikere og andre meningsdannere har talt om behovet for lovgivning og måske endda et forbud mod anvendelsen af kunstig intelligens. Men i mine øjne giver det ikke mening. Kunstig intelligens er et begreb, og det kan derfor ikke defineres som "godt" eller "farligt". Det er ikke teknologierne, men anvendelsen af dem, man evt. skal lovgive om. Man er nødt til at forholde sig til de enkelte teknologier og vurdere dem grundigt hver for sig. For der er ingen tvivl om, at machine learning bliver snart allemandseje.

Mønstergenkendelse er en relativt simpel teknologi, som har været anvendt længe uden problemer. Derfor ser jeg ingen grund til at lovgive på dette område. Deep learning kan jeg omvendt godt se behovet for at lovgive om. Fx for at skabe ensartede standarder og procedurer, som sikrer, at teknologien er tilstrækkelig gennemprøvet og -testet, før vi for alvor slipper de førerløse biler løs på vejene.

Beslutningstagerne skal vide, hvad de lovgiver om

Generelt er vi nødt til at se mere nuanceret og have dybere indsigt i teknologierne og deres muligheder, før vi begynder at diskutere eventuel lovgivning. Som borgere og samfund må vi ikke lade os styre af skræmmescenarier og enkelte uoplyste meningsdannere, det fører kun til mistede muligheder – for både erhvervslivet, den offentlige sektor og det enkelte individ. Det er afgørende, at politikerne og de øvrige meningsdannere sætter sig ind i teknologierne og inddrager fageksperters viden, hvis vi skal være i stand til at træffe kloge beslutninger om brugen af kunstig intelligens.

Læs også:

Tre trends der ændrer markeder og samfund

Fem skridt til at høste gevinsterne ved digitalisering

Pragmatisk digitalisering

• Del