
Droner er en stor hjælp til at udføre tilstandsundersøgelser på høje bygninger. Her er udstyret ved at blive gjort klar til en inspektion af Panum Instituttet. Foto: GTS-net.dk
Teknologisk Institut lader specialisterne være på jorden og giver droner opgaven med at udføre tilstandsundersøgelser på svært tilgængelige steder. Det giver nemlig bedre value for money og fyldestgørende fotodokumentation.
Droner er en stor hjælp til at udføre tilstandsundersøgelser på høje bygninger. Her er udstyret ved at blive gjort klar til en inspektion af Panum Instituttet. Foto: GTS-net.dk
GTS-net har mange års erfaring med at bygge bro mellem forskningsmiljøet og erhvervslivet, så anvendelsen af den eksisterende viden og teknologi kan blive bedre og mere effektiv i det danske erhvervsliv. Der er særlig fokus på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder til at blive mere innovative og globalt konkurrencedygtige, da de ikke har samme muligheder for på egen hånd at udvikle og implementere ny viden, som store virksomheder ofte har.
Kontakt og følg GTS-net.dk
Artiklen er bragt i samarbejde med GTS-net.dk.
Droner er avancerede værktøjer, der åbner for en række muligheder for undersøgelser af svært tilgængelige steder samt indsamling af store mængder data.
Ved hjælp af droneoptagelser og 3D-modeller kan specialister eksempelvis registrere alle synlige skader på en bygning – og bygningsejeren kan dermed få et vigtigt redskab både i forhold til vedligehold og udvikling af bygningen.
Morten Holten Petersen er certificeret dronepilot på Teknologisk Institut. Sammen med sine kollegaer har han netop gennemført en dronebaseret skadesregistrering af et ud af fire tårnsæt til Københavns Universitets Panum Institut i København.
”Tårnene på Panum Instituttet er udført in-situ og støbt med anvendelse af glideforskalling. Den blottede del af tårnene har en højde på 25 m, og det er selvsagt en udfordring at foretage en skadesvurdering af tårnene – både på grund af de omkringliggende bygninger og tårnenes højde,” forklarer Morten Holten Petersen.
Normalt vil en traditionel skadesregistrering på en lokation som denne blive foretaget af kostbare "rope access"-specialister – som er specialuddannede klatrere. Men i samarbejde med Teknologisk Institut, valgte Københavns Universitet at foretage registreringen af skader ved hjælp af droneoptagelser.
I de fleste tilfælde vil droneundersøgelser være den billigste måde at foretage en visuel inspektion af svært tilgængelige steder på. Og også den billigste måde at indsamle et komplet fotografisk datasæt på. Morten Holten Petersen fløj selv dronen på opgaven for Københavns Universitet.
Du kan se inspektionen her:
”Vi tog udgangspunkt i en komplet fotografisk 'scanning' af de dele af tårnene, der skulle undersøges. Scanningen blev udført med drone og dels med forprogrammeret flyvning, dels med manuel flyvning. I alt tog vi 303 billeder med passende overlap, så vi kunne konstruere en digital 3D-model af tårnsættet. På 3D-modellen kunne vores erfarne tilstandsfolk registrere alle synlige skader og andre strukturer, som er interessante for bygningsejer,” fortæller Morten Holten Petersen.
Download whitepaper: Syv gode grunde til at satse mere på digitalisering
Efter opgaven modtog Københavns Universitet en overskuelig elektronisk rapport med markering af interesseområder og gradering af eventuelle skader.
”Rapporten og de indsamlede data er et vigtigt redskab for bygningsejer, hvis der skal iværksættes reparationsarbejde – eller blot som et detaljeret øjebliksbillede, der kan indgå i det langsigtede opsyn med bygningens udvikling og vedligehold,” slutter Morten Holten Petersen.
Top 10-teknologitrends for 2019
Indfri dit digitale potentiale: Træf bedre datadrevne beslutninger
Gartner: De vigtigste teknologitrends for 2019
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få strategisk inspiration og konkrete forslag til, hvordan din virksomhed bedst udnytter de digitale muligheder.