
"Vi skal tro på os selv og komme ud af starthullerne," fortæller Niels Ralund, direktør i FDIH, om arbejdet med data
Når det kommer til at bruge data til at målrette kommunikationen mod kunden, er danske onlinebutikker bagefter udlandet. Men ifølge Niels Ralund, administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), handler det om at tage springet – for der er alt at vinde.
"Vi skal tro på os selv og komme ud af starthullerne," fortæller Niels Ralund, direktør i FDIH, om arbejdet med data
Søren Tang er journalist og skriver på TranformationTools om udviklingen af it til erhvervsvirksomheder. Søren har tidligere skrevet blandt andet for M! og Central Foreningen for Stampersonel.
Kontakt og følg Søren Tang
"Vi hører mange, især på messer og konferencer, snakke om at anvende data til at interagere med kunderne. Men der er ikke mange virksomheder, som rent faktisk gør brug af det. De dygtigste er begyndt i det små. Men der er langt op til det, de internationale spillere kan," fortæller Niels Ralund, administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), da vi fanger ham på telefonen.
Det er ikke fordi, virksomhederne bag de danske webshops ikke kan se fordelene eller ikke har kompetencerne. Mange er faktisk rigtig dygtige til at bruge digitale muligheder internt i virksomhederne, forklarer han:
"Hvis du tager en virksomhed som Lomax, der sælger kontorartikler, så har de gennemgået en kæmpe digital transformation. De er gået fra, at du som kunde modtog et katalog og skulle ringe ind og snakke med en kontordame, til, at 80 % af deres varer i dag sælges online."
Erfaringen med at anvende data eksisterer allerede, men det er i langt højere grad rettet internt i virksomhederne:
"Jeg har aldrig nogensinde set en virksomhed med så mange dashboards med KPI'er som hos Lomax. De ansatte bliver målt på alle mulige måder. Men jeg har heller ikke set så mange glade ansatte – for de ved lige nøjagtig, hvad de skal levere, og hvad der bliver forventet af dem. Og det gør det nemt at være medarbejder. De er et rigtig godt eksempel på, hvordan man ikke bruger digitalisering til at spare medarbejdere væk, men til at udvide forretningen og ansætte flere."
Ifølge direktøren handler det for de danske virksomheder om at begynde at bruge de erfaringer, de allerede har gjort sig, mod kunderne. Og her kan de lære af de udenlandske konkurrenter:
"De udenlandske forhandlere har fuldt tryk på, og de er dygtige til at bruge data. Det gælder især giganterne, der også i visse tilfælde opererer under en anden lovgivning. Men selvom der er størrelsesforskel, kan danskerne godt lære noget og så begynde i det små. Der er ingen, der siger, at den her udfordring er løst over natten.”
Niels Ralund glæder sig over, at han ud over Lomax møder flere virksomheder, der har kastet sig over data-udfordringerne:
"Jeg ser, at mange dygtige, danske e-handlere går den vej, så der er langsomt ved at ske en udvikling blandt de dygtigste i branchen."
Og selvom der er udfordringer, skal man ikke lade sig afskrække. For det handler nemlig om at komme ud over stepperne og udnytte mulighederne i data, forklarer Niels Ralund:
"Vi skal tro på os selv og komme ud af starthullerne. Vi kan putte alle mulige ord på, men det er handling, der tæller. For langt de fleste er klar til at komme i gang, de gør det bare ikke endnu. Man skal turde vove noget, fordi det er sjovt og spændende, og fordi det giver noget perspektiv og værdi til både en selv og til forretningen. Så det er bare om at komme i gang."
Tilmeld dig vores nyheder fra DXC Technology, og få strategisk inspiration og konkrete forslag til, hvordan din virksomhed bedst udnytter de digitale muligheder - direkte i din indbakke.
Hos DXC har vi spændende tilbud og nyheder om vores produkter, løsninger og tjenester, som vi vil orientere dig om via e-mail. Vi bruger dine oplysninger til at forudsige, hvad du måske er interesseret i. Vi behandler dine data med respekt, og du kan læse om vores databehandling på vores side om privatlivspolitik.
Når du giver tilsagn om DXC databehandling, giver du samtidig DXC muligheden for at markedsføre skræddersyet indhold til dig. Databehandling giver DXC mulighed for at anvende dine oplysninger til at levere det mest relevante indhold og oplevelser på websites. Denne tilladelse kan trækkes tilbage når som helst. For flere oplysninger om, hvordan information bruges, se DXC's privatlivspolitik.